ECOPA Sustainability Consulting
Hvem?
ECOPA Sustainability Consulting er en konsulentvirksomhed, der arbejder med bæredygtig udvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse i Europa. Vi løser analyse-, strategi- og kommunikationsopgaver med udgangspunkt i et indgående kendskab til dansk, svensk og europæisk miljøpolitik samt virksomheders frivillige arbejde med samfundsansvar (CSR). Derudover har vi stærke kommunikationsfaglige kompetencer og stor erfaring med brug og etablering af sociale medier.
Hvad?
ECOPA hjælper virksomheder, organisationer og myndigheder i Øresundsregionen med at styrke bæredygtighedsarbejdet og formidlingen af dette. Derudover hjælper vi med at forbedre de politiske rammevilkår for indsatsen - lokalt, nationalt og i EU.
Vi løser både små enkeltstående opgaver som artikelskrivning og større projekter som udvikling af strategier for grøn omstilling. Det er også muligt at outsource dele af bæredygtighedsarbejdet til os. I udførelsen af større internationale, kreative eller tekniske opgaver kan vi trække på et omfattende internationalt netværk af konsulenter, eksperter, fotografer, grafikere, webudviklere mv. I tilfælde af større opgaver kan vi også skræddersy et team af konsulenter til den konkrete opgave.
Hvorfor?
Verden har brug for en grøn omstilling af vores forbrugs- og produktionsmønstre, og ECOPA vil være en del af løsningen. Gennem vores ydelser, ønsker vi at bidrage til, at den nødvendige omstilling bliver mere håndgribelig, mere attraktiv og på sigt helt normal for vores kunder.